Fritz Storm

Fritz Storm har rejst mere end de fleste. Og det kan smages.

God kaffe kommer ikke af sig selv, men af god smag, erfaring og rejselyst

Og det er en pænt god beskrivelse af Fritz Storm. Han er nemlig både international kafferådgiver og baristaverdensmester.

Det hele startede i 1995 hvor han var bestyrer af legendariske Café Europa og det kulminerede i 2002, hvor han opnåede at blive World Barista Champion (WBC).

Siden har han arbejdet som selvstændig kaffeekspert, ja det er et job der findes, som konsulent, som baristatræner og mentor.

På den måde har han både stået bag udviklingen af god kaffe og af de talenter der senere blev World Barista Champion (WBC), som ham selv. Undervejs har globale kafferisterier, samt restaurations- og cafekæder nydt godt af hans erfaring, ekspertise og veludviklede kaffesmag.

Han har været medlem af bestyrelsen til WBC og formand for Judges Certification Committee. Han har undervist ved Universitá del Caffé i Trieste, Italien og er medstifter af The Barista Camp – en global træningsworkshop for verdens ledende barista’er, ristere og kaffedyrkere.

Han har med andre ord et længere og mere imponerende CV end de fleste. Et CV han i dag bruger i Coffee by Storm på at gå i krig mod dårlig firmakaffe.

Og det er en krig, han har tænkt sig at vinde.

Skal vi tage en snak om jeres kaffeløsning?