OM FRITZ STORM

International kafferådgiver og baristaverdensmester

Fritz Storm er international kaffeekspert og tidl. baristaverdensmester. Med en årelang erfaring fra specialkaffebranchen har han skabt unikke oplevelser for kaffeentusiaster over hele verden.

Fritz Storm har arbejdet med kaffe siden 1995 og var i mange år bestyrer af Café Europa. I 2002 opnåede han, at blive World Champion Barista (WBC) og siden har han arbejdet som selvstændig kaffeekspert, konsulent, baristatræner og mentor. Fritz Storm har arbejdet med udvikling af kaffe for globale kafferisterier, restaurations- og cafékæder, udvikling af udstyr til internationale maskinproducenter og udarbejdet uddannelsesprogrammer for internationale hoteller.

I de sidste 13 år har Fritz Storm trænet og uddannet et stort antal finalister og verdensmestre til WBC-konkurrencen. Han har været medlem af bestyrelsen til WBC, formand for Judges Certification Committee og underviser ved Universitá del Caffé i Trieste, Italien. Derudover er han medstifter af The Barista Camp – en global træningsworkshop for verdens ledende barista’er, ristere og kaffedyrkere.

Opgør med dårlig firmakaffe

På caféer og kaffebarer serveres der ofte kaffe af høj kvalitet. I mange år undrede Fritz Storm sig over, at det samme ikke gjalt når man gik på arbejde. På landets arbejdspladser og virksomheder serveres ofte tvivlsom kaffe på gamle maskiner med dårlig hygiejne. Noget der, står i stærkt kontrast til den kaffe, der kan købes på caféer, restauranter og som folk i stigende grad køber privat.

Fritz Storm besluttede, at gøre noget ved det. Sammen med erfarne folk i branchen blev det starten på Coffee by Storm, der bringer barista kulturen ind i virksomhederne og skabe gode rammer og kaffeglæde hos medarbejderne.

Jeres garant for kvalitet

Fritz Storm arbejder i dag i Coffee by Storm med at højne standarden på landets arbejdspladser. I samarbejde med kunderne udvikler han individuelle kaffeløsning fulde af aroma og smag.

Coffee by Storm forener på den måde det bedste fra to verdener: høj kvalitet og friskhed fra specialkaffebranchen, med ensartethed, høj kapacitet og attraktiv pris, fra moderne produktion med stordriftsfordele.

I vil møde Fritz Storm ved det indledende møde og han er med i processen med design af jeres individuelle kaffeløsning, ved indkøring af maskinerne og i forbindelse med løbende opfølgning efter driftsstart.

Læs mere på fritzstorm.com eller Wikipedia.